Jernhatten

Dejlig tur ud i Nationalparkens østligste del.

En frisk lille gåtur ad stien op til toppen af bakken gennem buske og gamle
knudrede træer. Fantastisk 360 grader udsigt fra toppen.
Mulighed for lige at sidde og nye en kiks og en sodavand inden turen går ned ad de mange trapper mod stranden.

Trappen er ikke for gangbesværede. Nogle steder er trinene meget smalle.
Hvis man ikke tør og vove sig ned af de næsten 100 trin, er der mulighed for at gå ned af stien langs med marken. Det gør turen lidt længere men det gør bare at man får mere tid til at nyde den dejlige natur.

Stranden er en stenstrand hvor man kan finde flotte sten…. Man kan slet ikke lade være. Der er også mulighed for at tage et tæppe med og sætte sig i græsset og
nyde en kop kaffe inden man går tilbage langs stranden til parkeringspladsen.

Jernhatten

Jernhatten

2013-05-05 16.11.27

Jernhatten1

 

 

Historien om Femmøller

Femmøller er en af byerne på Mols, hvor man kan fornemme den idérigdom molboerne har lagt for dagen, da de skulle tæmme vandet i Mølleåen og anlægge fem møller, der faktisk udgjorde et industriområde. Møllerne er: Overmølle, Kjerris Mølle, Glads Mølle, Skovmøllen og Ravns Mølle, den sidstnævnte brændte i 1688 og er ikke blevet opført igen siden. Skovmøllen er i dag ombygget til hyggelig restaurant.

Navnet Femmøller vinder først indpas omkring 1790. Før den tid hed stedet Essendrup.

Formodentlig har møllerne i Femmøller været kornmøller, og det typiske var, at omegnens gårde havde møllepligt til en bestemt mølle, men sådan var det ikke her.

Femmøller ligger lidt hengemt inde i ”bjergene”. Der er mindre veje til Basballe, Strandkær og Lyngsbækgård og selvfølgelig vejforbindelse til Ebeltoft. Men først i midten af 1800-tallet bliver der ført en hovedvej (Molsvej) gennem Femmøller.

I 1909 blev der opført et stort badehotel i Femmøller. Badehotellet var udtryk for en tidlig turisme i Ebeltoftområdet. At badehotellet ligger i betragtelig afstand fra den nærmeste badestrand viser, at målet for den tidlige turisme i nok så høj grad var naturoplevelserne i Mols Bjerge som badelivet ved stranden.

I dag fungerer det tidligere badehotel som en efterskole. Overfor Efterskolen starter den populære vandretur ”Den italienske sti”, som er en del af ruterne i Nationalparken.

Skovmøllen, der er en af de oprindelige “fem” møller, har været familieejet i 3 generationer.

Skovmøllen