Trehøje og Helligkildestien

Trehøje (127 m.o.h.) ligger centralt i Mols Bjerge og man kan køre ad grusveje ind til parkeringspladsen for foden af de 3 bakker.

Trehøje er bronzealdergravhøje og når man er kommet op på den højeste af bakkerne, kan man glæde sig over en fantastisk 360 graders udsigt, hvor man kan se både til Ebeltoft, Århus og Samsø.

Trehøje

Selvom det ofte blæser på Trehøje, kan man godt finde en ”gryde” med læ hvor man lige kan nyde solen inden turen går videre rundt langs Helligkildestien (gul rute). Den opmærksomme vandrer, vil komme forbi den gamle helligkilde, som man i gamle dage troede havde helbredende kræfter.

Gåtur i Mols Bjerge2

Vandreturen på 5 km følger en lille sti rundt inde i terrænet, hvor man går blandt græssende får og kommer også lige forbi et klatretræ, hvor børnene kan vise hvor højt de tør kravle op.

Gåtur i Mols Bjerge1

Læs mere om Trehøje:
http://www.syddjursportalen.com/album/upload/2A1_Trehoeje.pdf

Svampejagt

Efteråret er den perfekte tid til at gå på svampejagt. Og der er masser af svampe i området omkring Krakær. Selv inde på campingpladsen kan man finde spisesvampe.
Men man skal sætte sig grundigt ind i sagerne inden man begynder at samle.

Stor svamp
Tips:

  • Pluk svampe i tørvejr. Ellers risikerer du at svampene er slimede af regnen. Det gør dem sværere at rense
  • Medbring en kniv og en bredbundet kurv så svampene ikke bliver maste. Poser kan også bruges.
  • Pluk altid én ad gangen. Der kan vokse flere slags i én klynge og de spiselige svampe kan være svære at skelne fra de ikke-spiselige.
  • Pluk kun de nye/unge svampe som er faste.
  • Pluk med fingrene og ”drej” svampen af med fingrene
  • Skær det nederste af stokken med jord af inden du putter det i kurven – også gerne rørene fra rørhatten
  • Skær den nederste af stokken af og tjek om der er ormehuller. Hvis det er tilfældet skæres, kasseres svampen

Svamp med orme

I tvivl?

  • Hvis du ikke er helt sikker, så skær dem evt. midt igennem for at kontrollere en ekstra gang.
  • Tag et lille stykke i munden og hvis den smager bittert, smid den væk.
  • Er du stadig den mindste smule i tvivl; så spis aldrig svampen.

Derudover gælder det, at alle rørhatte, som smager mildt er spiselige! De bedste rørhatte at begynde med er Karl Johan, som i øvrigt er en af de mest velsete spisesvampe.
Udover disse er kantarellerne også gode begyndersvampe.

Svampe diverse

Rensning og tilberedning:

  • Svampene skal finrenses inden tilberedning
  • Spred svampene og lad dem tørre på et viskestykke.
  • Undgå at rense i vand, da smagen dermed forringes idet svampene suger vand. Brug evt. en bagepensel til at finrense
  • Rå svampe kan holde op til 1 år i fryseren. Frosne svampe tilberedes direkte fra frost
  • Svampe kan sauteres på en tør pande inden nedfrysning. Når svampene har afgivet væsken, tilføjes smør og salt og peber.
  • Renser man svampene med henblik på at nedfryse dem, er det bedst at undgå rensning med vand

Sikre spisesvampe:

  1. kantarel
  2. Brunstokket rørhat
  3. Karl Johan (rørhat)

Svampe kantareller (Small) Svampe Karl Johan (Small)