Trehøje og Helligkildestien

Trehøje (127 m.o.h.) ligger centralt i Mols Bjerge og man kan køre ad grusveje ind til parkeringspladsen for foden af de 3 bakker.

Trehøje er bronzealdergravhøje og når man er kommet op på den højeste af bakkerne, kan man glæde sig over en fantastisk 360 graders udsigt, hvor man kan se både til Ebeltoft, Århus og Samsø.

Trehøje

Selvom det ofte blæser på Trehøje, kan man godt finde en ”gryde” med læ hvor man lige kan nyde solen inden turen går videre rundt langs Helligkildestien (gul rute). Den opmærksomme vandrer, vil komme forbi den gamle helligkilde, som man i gamle dage troede havde helbredende kræfter.

Gåtur i Mols Bjerge2

Vandreturen på 5 km følger en lille sti rundt inde i terrænet, hvor man går blandt græssende får og kommer også lige forbi et klatretræ, hvor børnene kan vise hvor højt de tør kravle op.

Gåtur i Mols Bjerge1

Læs mere om Trehøje:
http://www.syddjursportalen.com/album/upload/2A1_Trehoeje.pdf

Skriv et svar